Referat af Erfamøde om Nord2000
Holdt d. 28. maj 2009 hos COWI, Lynbgy
Birger Plovsing, som har været med i hele udviklingen af Nord2000, fortalte at han ikke selv har brugererfaringer med metoden; men vurderer at metoden kræver lange beregningstider, bla. fordi den beregner i 1/3 oktaver, anvender 3 kildehøjder og ideelt 9 meteorologiske klasser samt at der indgår ret komplekse algoritmer.
Birger nævnte også at metoden arbejder med mangeordens refleksioner. Det er vurderet at mindst 3. ordens refleksioner skal medtages. Skal usikkerhed på beregningerne minimeres kan refleksioner op til 5.-10. orden skulle medregnes.
Birger nævnte, at Miljøstyrelsen (MST) har giver Referencelaboratoriet kr. 60.000 til at se på forenklinger.
Herefter nævnte Birger eksempler på mulige simplifikationer:
simplere terræn; mange terrænsegmenter øger beregningstiden markant
algoritmen for diffraktion er beregningstung, men svær at ændre uden at usikkerheden i beregningerne øges
anvende 1/1 oktaver
anvende færre kildehøjder
færre meteorologiske klasser
færre refleksioner
BP vurderer dog, at det er svært at lave forenklinger. Hvis beregningerne er for tunge og tidskrævende, vil det formentlig være nødvendigt at starte forfra (og det vil være dyrt og tidskrævende).
Parallelt bør der ses på muligheden af at udvikle smartere software.
Hans Bjergegaard præsenterede en række interessante sammenligninger af forskellige forenklinger i beregningerne og i data og viste de tilhørende beregningstider i SoundPLAN.
Eksemplerne viste, at forenklinger i beregningsparametre og data kan reducere beregningstiden fra 8 timer til 5 min med en forøgelse af beregningsusikkerheden på 2 dB. Eksemplerne viste også hvilke forenklinger der er acceptable ved forskellige krav til beregningsnøjagtighed.
Jørgen Kragh gav en kort introduktion til den håndbog i Nord2000, som Vejdirektoratet og MST vil udgive senere i år.
Som start på arbejdet har Jørgen interviewet 10 af dagens brugere af Nord2000 for at få identificeret udfordringerne. Jørgen beskrev en liste af udfordringer, som bl.a. omfattede:
brug af årsmiddelvejr
frit felts værdier
krav til nøjagtighed af input data
brug af acceptable default værdier
indregning af faktiske vejbelægninger, herunder alder, vejr (våd/tør, og temp)
indregning af accelerationer ved kryds og rundkørsler
Jørgen efterlyste gode eksempler på hvordan man har valgt at håndtere udfordringerne indtil videre.
Lars Find Larsen gav eksempler på konsekvenserne af de nye administrative regler, som blev indført parallelt med Nord2000 og Lden og Lnight. Lars Find nævnte bla.
skærmeffekt når der anvendes årsgennemsnit
er skinnebonus stadig 5 dB? (i SoundPLAN)
hvordan anvendes Lden for virksomheder ved planlægning, når efterfølgende regulering stadig er Ld,8h, Le,1h og Ln,½h
Han stillede spørgsmålet og Lden altid afspejler befolkningens oplevelse af støj. Reagerer folk på Lden eller når støjen er værst?
Referat Søren Rasmussen
http://d-a-s.dk/exfiler/filer/Nord2000_regnetid.pps
http://d-a-s.dk/exfiler/filer/Nord2000_Good_practice_DAS_28maj09.pdf